Skal jeres formue være fælles?

Ægtepagt og særeje

Når man gifter sig

Har du gjort dig dine overvejelser?

Når man gifter sig, får man som udgangspunkt formuefællesskab eller med et andet ord en delingsformue. Det betyder ikke, at man ejer alting fælles, men at man skal dele sin formue med den anden ægtefælle ved ægteskabets ophør (separation, skilsmisse eller død).

 

 

Hvis man ikke ønsker dette, kan man som ægtefæller oprette en ægtepagt om særeje, som er en aftale mellem ægtefæller om, at der i et eller andet omfang ikke skal være formuefællesskab men særeje. Nedenfor kan I læse om de forskellige former for ægtepagter.

Ægtepagt

Hvis I ønsker, at der – i større eller mindre omfang – skal gælde særeje i jeres ægteskab, er det hensigtsmæssigt, at ægtepagten udarbejdes, underskrives og tinglyses, inden I gifter jer. Dette for at I hver især kan være sikre på, at der er enighed om jeres formueforhold i det kommende ægteskab ved dettes ophør.

Der er forskel på, om I ønsker at lave en ægtepagt, der kun skal gælde ved skilsmisse (skilsmissesæreje), eller om I ønsker, at ægtepagten skal gælde både ved skilsmisse og ved dødsfald (fuldstændigt særeje).
Nedenfor kan I læse om forskellige former for særejeægtepagter.

Der gælder særlige regler ved deling af jeres pensioner, når I er gift og har formuefællesskab (delingsformue). Udgangspunktet er, at rimelige pensioner ikke indgår i delingsformuen og således ikke skal deles ved ophør af ægteskabet. Hvis I ønsker, at jeres pensionsopsparinger skal indgå i en delingsformue og således deles ved separation eller skilsmisse, anbefaler vi, at I laver en pensionsdelingsægtepagt. Dette kan der læses nærmere om nedenfor.

Alle ægtepagter skal registreres i det offentlige tinglysningssystem for at være gyldige. Hvis I blot underskriver ægtepagten og aldrig får den tinglyst, er den ikke gyldig. Tinglysning koster en afgift på 1.750 kr.

Skilsmissesæreje - vær forsigtig.

Med et skilsmissesæreje kan man som ægtefæller blive skilt og gå hver til sit med hver sin formue. Når en af ægtefællerne dør først, vil skilsmissesærejet blive til formuefællesskab, hvilket betyder, at formuen er blevet fælles og skal skiftes eller overtages til hensidden i uskiftet bo. Det kan indebære, at du efter førstafdødes død kan komme til at betale afdødes gæld – også med midler fra din formue, der jo nu er forvandlet fra at særeje til formuefællesskab.

Et formuefællesskab ved død kan også indebære, at længstlevende ægtefælles formue indgår i delingen med eventuelle særbørn fra afdøde.

Vi anbefaler derfor, at man opretter enten et fuldstændigt særeje eller et såkaldt kombinationssæreje, der tager højde for disse situationer.

Fuldstændigt særeje

Et fuldstændigt særeje betyder populært sagt, at hvad der er ”mit er mit”, og hvad der er ”dit er dit”. Dette gælder, uanset om man er i live eller gået bort.

Hvis man har oprettet en ægtepagt om et fuldstændigt særeje, vil de respektive ægtefællers formue ikke skulle deles, uanset om ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død.

Når du har fuldstændigt særeje, vil den del af din formue, der er gjort til særeje, aldrig blive til fælles formue og vil ikke medgå til at dække din ægtefælles gæld, eller blive en del af arven til førstafdødes børn

Kombinationssæreje - - i praksis den mest populære.

Et såkaldt kombinationssæreje er den mest anvendte særejeform, da denne kombinerer det bedste fra de andre særejeformer. Det er som udgangspunkt et skilsmissesæreje, hvilket indebærer, at I hver især beholder jeres respektive formuer ved separation eller skilsmisse, men at den længstlevende ægtefælles formue bliver længstlevendes særeje ved dødsfaldet.

Førstafdødes formue bliver til formuefællesskab (delingsformue), hvilket indebærer, at kun denne skal deles/skiftes, og at kun denne medgår til dækning af gæld og arv. Førstafdødes formue bliver delt ligeligt, således at den ene halvdel går til længstlevende ægtefælle, og den anden halvdel deles ligeligt mellem eventuelle livsarvinger og længstlevende ægtefælle. Længstlevendes formue indgår ikke i skiftet efter førstafdøde og skal ikke deles.

Pensionsdelingsægtepagt

En pensionsdelingsægtepagt er en aftale, som ægtefæller med formuefællesskab kan indgå med henblik på deling af pensionen ved skilsmisse. Der kan være meget stor forskel på størrelsen af pensionsopsparingen for de respektive ægtefæller.

Uanset ægteskabets længde deles almindelige ”rimelige” pensionsordninger som udgangspunkt ikke ved separation eller skilsmisse, hvilket har den betydning, at I hver især beholder jeres egen opsparede pension. En ”rimelig” pensionsordning er hyppigt en ordning, hvor der indbetales en vis fastsat procentdel af ens løn hver måned.

Hvis I mener, at dette ikke er holdbart i en skilsmissesituation, f.eks. fordi den ene ægtefælle har langt større indbetalinger end den anden, kan en pensionsdelingsægtepagt hjælpe jer med at regulere dette, således at I aftaler, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepensionsordning i tilfælde af skilsmisse skal indgå i delingen af fællesboet.

Hvis en pensionsordning betragtes som ”urimelig”, når den kan betegnes som en ekstra opsparing, f. eks ved at der pludselig sættes ekstraordinære beløb ind.

Selvom I som ægtefæller laver en pensionsdelingsægtepagt, er det ikke alle pensioner, der kan deles. Kapital- og ratepensioner kan deles ved hjælp af en pensionsægtepagt, men det kan rentepensioner ikke umiddelbart.

En rentepension er en pension du får udbetalt løbende i rater resten af livet. Eksempelvis tjenestemandspensioner eller livsvarige livrenter.

En ratepension er en løbende pensionsudbetaling, som udbetales i en begrænset årrække.

En kapitalpension er en fast sum, som man har mulighed for at få udbetalt på én gang. Kapitalpension blev i 2013 afløst af Aldersopsparing, der minder om den tidligere kapitalpension, dog får man ikke længere skattefradrag for indbetaling men beskattes heller ikke ved udbetaling.