Har du gjort dig dine overvejelser?

Arv og Testamente nær København

Læs mere om de forskellige testamenteformer nederst på siden.

Hvem arver, hvis du ikke opretter et testamente?

Hvis der ikke er oprettet et testamente, er arvelovens regler for arven efter dig bestemmende for, hvem der arver.

Hvis du efterlader dig en ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen og børnene (eller børnebørn/oldebørn) deler den anden halvdel, dog at ægtefællen kan sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn på betingelse af, at der er formuefællesskab i ægteskabet for den del, der falder i arv. Børn, der ikke er fælles, kan give samtykke til, at du kan sidde i uskiftet bo. Dette samtykke kan gives både på forhånd, og når boet efter dig skal skiftes.

Hvis du kun efterlader dig en ægtefælle, arver denne det hele, ligesom børnene (børnebørnene/oldebørnene) arver det hele, hvis du kun efterlader dig børn (børnebørn/oldebørn).

Hvis du hverken efterlader dig ægtefælle eller børn, fordeles arven efter dig i blandt dine forældre og deres efterkommere.

Samlever?

Det er meget vigtigt at vide, at en samlever ikke og aldrig arver efter dig, medmindre du opretter et testamente. Se mere under “Børn og kærester”

Pension og livsforsikring

En anden måde at begunstige dine efterladte er ved pensioner og forsikringer. Hvem pengene efter din pensionsordning og eventuelle livsforsikringer skal tilfalde i tilfælde af din død, er ikke automatisk de(n) samme som den, der arver din øvrige formue, altså din bolig, værdipapirer, penge på bankkontoen osv.

For pensions- og forsikringsordninger gælder der således andre regler end efter arveloven.

Du kan kun bestemme, hvem du vil begunstige i dine pensions- og forsikringsordninger ved en skriftlig meddelelse til pensions- og forsikringsselskabet – ikke ved testamente. Nedenfor kan du læse om forskellige forhold i forbindelse med arv og testamente.

Overvejelser ved oprettelse af testamente

Skal du have oprettet et testamente nær København? At oprette et testamente er en vigtig beslutning, der kan sikre dine nærmeste bedst muligt og undgå misforståelser i fremtiden. Hos Tholstrup & Co. ApS tilbyder vi professionel juridisk rådgivning inden for arv og testamente, så du kan være sikker på, at dine ønsker bliver opfyldt.

Når du skal oprette et testamente, er der flere vigtige overvejelser, du bør gøre dig. Det kan være, at du ønsker at sikre dine nærmeste økonomisk, forære en større gave, eller hjælpe en nærtstående ved at yde et lån. Disse beslutninger kræver omhyggelig planlægning og forståelse af juridiske konsekvenser. Vi står klar til at guide dig gennem disse overvejelser, så du undgår de typiske faldgruber og sikrer, at alt bliver gjort korrekt.

Hvordan vi kan hjælpe dig

Der findes mange misforståelser omkring oprettelse af testamenter, som ofte fører til problemer og udfordringer i sårbare situationer. For eksempel tror mange, at deres ægtefælle automatisk arver alt ved deres død, hvilket ikke altid er tilfældet. Ligeledes er der ofte uklarhed omkring, hvordan gaver og lån skal håndteres i testamentet. Vores erfaring og ekspertise sikrer, at du får præcis og korrekt rådgivning, så du undgår disse almindelige fejlopfattelser.

Hos Tholstrup & Co. ApS er vores mål at minimere problemer og udfordringer ved at hjælpe dig med at oprette dit testamente i god tid. Vi tilbyder personlig rådgivning, der tager udgangspunkt i dine unikke behov og situation. Vi hjælper dig med at forstå de juridiske aspekter og sørger for, at dit testamente er juridisk bindende og i overensstemmelse med dine ønsker.

Kontakt os for at høre mere hvordan vi kan hjælpe dig med et testamente nær København

Hvis du ønsker at oprette et testamente i København, er du velkommen til at kontakte os. Vi holder til på A. P. Møllers Allé 9C, 2791 Dragør, og du kan nå os på telefon (+45) 3226 8070 eller email kontakt@Tholstrupco.dk. Lad os hjælpe dig med at sikre dine nærmestes fremtid på den bedst mulige måde.

Herunder kan du læse mere om hvordan vi kan hjælpe med arv og testamente i København og resten af landet.

Tvangsarv og friarv

Hvis du efterlader dig ægtefælle og/eller børn, kan du kun bestemme over tre fjerdedele (3/4) af det, du efterlader dig. Den resterende fjerdedel er det, der kaldes tvangsarv, som tilfalder din eventuelle ægtefælle og dine børn (børnebørn/oldebørn). Du kan hverken gøre din ægtefælle eller dine børn arveløse.

De tre fjerdedele (3/4), som kaldes friarv, kan du bestemme over ved at oprette et testamente. Du kan bestemme, hvem der skal arve, men i den forbindelse skal du være opmærksom på, at der kan være en ganske betydelig forskel på den boafgift (arveafgift), arvinger skal betale.

Boafgift

Når man dør, skal der betales boafgift til staten af den arv, der skiftes og overlades til de efterladte. En ægtefælle betaler ikke boafgift, men for børn, børnebørn osv. samt forældre er boafgiften 15% af den del af nettoformuen, der overstiger et såkaldt bundfradrag (2023: 321.700).

For en samlever betales ligeledes 15% på betingelse af enten to års samliv, eller at afdøde og samleveren sammen ventede, har eller har haft fælles barn.

For alle andre, herunder søskende og nevøer og niecer, som de fleste nok vil betragte som familie, betales en boafgift på 36,25%.

Almenvelgørende institutioner er fritaget boafgift, og der er en mulighed for at konvertere en del af boafgiften til yderligere arv samt et tilskud til den almenvelgørende institution, særligt i forbindelse med arv til arvinger, for hvem der beregnes 36,25%.

Boafgift beregnes også af udbetalinger fra pensioner og livsforsikringer

Pensionsordninger og livsforsikringer

For pensions- og forsikringsordninger gælder der andre regler end ved arveloven.

I en pensions- og/eller forsikringsordning har man mulighed for at begunstige såvel en samlever som enhver anden. Hvis man ikke aktivt har navngivet en begunstiget i sine pensioner og livsforsikringer, vil udbetalinger på pensions- og forsikringsordninger tilfalde ”nærmeste pårørende”.

”Nærmeste pårørende” er i pensions- og forsikringsordninger, der er oprettet efter 1. januar 2008, følgende i prioriteret rækkefølge:

  1. Ægtefælle/registreret partner
  2. Samlever, hvis de boede sammen ved dødsfaldet og har, har haft eller venter fælles barn, eller hvis parterne har boet sammen de sidste to år forud for dødsfaldet
  3. Livsarvinger (børn, børnebørn osv.)
  4. Testamentsarvinger
  5. Øvrige legale arvinger (forældre- eller bedsteforældrelinjen)

Er forsikringen derimod tegnet før 31. december 2007, vil ugifte samlevende ikke være ”nærmeste pårørende”, medmindre samleveren er indsat som arving i et testamente eller indsat som navngivet begunstiget.

Beløb, der udbetales fra en pensions- og forsikringsordning, er underlagt betaling af boafgift efter samme regler som arv.

Arveforskud

Arveforskud er et alternativ til gaver. Hvis du ønsker at give en gave til en arving men ikke ønsker, at dette sker på bekostning af de øvrige arvinger efter dig, kan dette ske i form af et arveforskud.

Arveforskuddet modregnes i den arv, som tilfalder arvingen, når du er afgået ved døden. Vi anbefaler, at der oprettes en skriftlig arveforskudsaftale for at undgå fremtidige problemer f.eks. senere strid om, hvorvidt et betalt beløb var en gave eller et forskud på arv.

Afgiftsreglerne er præcis de samme som ved gaver. Du kan således give afgiftsfrie arveforskud op til de grænser, der gælder for gaver. Du kan give et arveforskud til alle, der er arvinger efter dig, men kun børn, børnebørn etc. er omfattet af afgiftsreglerne for arveforskud. Et arveforskud til din ægtefælle er afgiftsfrit.

Ønsker du at give en arving et større arveforskud end muligt afgiftsfrit, bør du overveje at yde et rentefrit familielån.

Afkald på arv

Hvad er et arveafkald?

Arveafkald betyder, at du giver afkald på retten til at arve, eksempelvis fra dine forældre. Dette kan der være mange gode grunde til f.eks.

  • hvis du ikke har økonomisk behov for arven, så den kan gå videre til dine børn
  • besparelse på boafgiftsbetaling
  • hvis du har meget gæld (hvor arven blot ville gå til betaling af gælden, hvis du ikke laver et arveafkald)
  • hvis du ikke ønsker at være indblandet behandlingen af dødsboet.

Du kan både give arveafkald før og efter dødsfaldet, dog er der forskel på, hvordan afkaldet skal gives. Hvis det er før dødsfaldet, skal det gives overfor den, du arver efter (arvelader), og han/hun skal vide det.

Hvis du giver et afkald på arv efter dødsfaldet, skal afkaldet gives til skifteretten, inden der sker udlæg fra dødsboet. Det er derfor tidligt, at du skal tage stilling til, om du vil give arveafkald, hvis det skal have betydning for, om der beregnes afgift.

Hvis du af den ene eller den anden grund vil give arveafkald, skal du tage stilling til, hvorvidt arveafkaldet skal have virkning for dine livsarvinger, dvs. børn. Arveafkaldet har nemlig også virkning for afkaldsgivers livsarvinger, medmindre livsarvingernes arveret er forbeholdt. Du kan ikke give afkald til fordel for andre.

Afkald kan gives både mod og uden vederlag. Hvis du ikke ønsker at deltage i skiftet, kan du give afkald mod vederlag. Dette foregår sædvanligvis efter en beregning, der foretages, når der er overblik over boet dermed mulighed for at beregne, hvad du vil få som arving. Der betales 15% i afgift af et vederlag.

Uskiftet bo

 Hvad er uskiftet bo?

Uskiftet bo indebærer, at når en af jer afgår ved døden, kan den længstlevende vente med at fordele arven efter førstafdøde. Den længstlevende kan udskyde  dødsboets deling, indtil den overlevende ægtefælle ønsker at skifte boet – eller selv dør.

Uskiftet bo er kun en mulighed for ægtefæller med formuefællesskab og kun med livsarvinger (børn) som arvinger.

Udbetaling af børnenes arv udskydes, indtil boet efter længstlevende en dag skal gøres op.

Har I fællesbørn, har den længstlevende ægtefælle uden videre krav på at overtage førstafdødes andel af fællesejet (delingsformuen) til hensidden i uskiftet bo. Har førstafdøde et særeje, skal dette altid deles/skiftes ved førstafdødes død.

Har førstafdøde særbørn (børn I ikke har sammen), har længstlevende ikke krav på at sidde i uskiftet bo med disse. Særbørn er tvangsarvinger, men de kan give samtykke til, at længstlevende undlader at dele/skifte med dem, og altså give samtykke til hensidden i uskiftet bo.

Længstlevende er ikke forpligtet til at sidde i uskiftet bo – ikke engang selvom det fremgår af et testamente, at dette er ønsket. Det står længstlevende frit for at opgøre boet og fordele arven, men med et forhåndssamtykke fra særbørn sikres, at længstlevende har mulighed for at udskyde delingen.

Den største fordel ved at overtage boet til hensidden i uskiftet bo er uden tvivl, at længstlevende kan fortsætte tilværelsen uden store ændringer og slipper for at bruge – måske i en i forvejen svær – tid og penge på at gennemføre en deling af boet og betale både udgifter, arv og afgifter.

Ulemperne ved at sidde i uskiftet bo kan være, at længstlevende kan blive udsat for en vis form for overvågning (især fra særbørn), idet længstlevende ikke har total frihed til at råde over formuen. Længstlevende må ikke ”misbruge” midlerne f.eks. til fordel for nogle børn fremfor andre.

Alt, der tjenes, mens længstlevende sidder i uskiftet bo, indgår som hovedregel i det bo, der på et eller andet tidspunkt skal deles, herunder hvis længstlevende gifter sig igen.

For de fleste har det næppe stor betydning, men er formueforholdene komplekse, bør længstlevende drøfte situationen med en skattemæssig kyndig, inden uskiftet bo vælges

I mange tilfælde vil det være fordelagtigt at skifte boet med det samme For mange vil et godt gensidigt testamente i stedet være at foretrække, idet I heri har mulighed for at sikre hinanden bedst muligt. Med et gensidigt testamente kan I sikre, at længstlevende kan beholde op til 93,75 procent af jeres samlede formue.

Forhåndssamtykke til uskiftet bo (særbørn)

Hvis en af jer eller I begge har børn, der ikke er fælles (særbørn), kan I stadig sidde i uskiftet bo. I det tilfælde er det dog særbørnene, der bestemmer, om længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo med arven til dem efter førstafdøde eller ej.

Særbørnene kan underskrive et forhåndssamtykke, der giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo. Et forhåndssamtykke sikrer, at afdødes særbørn ikke kræver boet skiftet, når deres forælder går bort.

Et underskrevet forhåndssamtykke er bindende og kan i nogle tilfælde give sikkerhed for længstlevende ægtefælle.

Gensidigt testamente

Et gensidigt testamente mellem gifte er et testamente, I opretter sammen, og hvor I kan vælge at begunstige hinanden med mere end fordelingen efter arveloven. I kan ligeledes vælge at minimere hinandens arv til tvangsarven.

Hvis I gift, har fælleseje og kun fællesbørn, kan I sikre hinanden med 7/8 (87,5%) af formuen.

Hvis I har oprettet et gensidigt testamente, og den ene af jer afgår ved døden, vil den af jer, der lever længst, normalt ikke kunne ændre i testamentet til skade for førstafdødes livsarvinger.

Indbotestamente

Et ”indbotestamente” er en testamentarisk bestemmelse om, hvem der skal arve sædvanligt indbo og personlige effekter. Hyppigt er et indbotestamente blot en bestemmelse i et testamente.

Der er ikke andre formelle krav til et indbotestamente, end at det er skriftligt, dateret og underskrevet. Det er gyldigt, medmindre det må antages, at det ikke er oprettet af testator, eller at denne ikke var i stand til fornuftmæssigt at fordele de pågældende genstande.

Det gælder kun sædvanligt indbo og personlige effekter. “Sædvanligt indbo” betyder fysiske genstande, eksempelvis møbler, lamper, hårde hvidevarer, smykker eller ure. Meget dyre genstande vil dog falde uden for det “sædvanlige indbo”. f.eks. kostbare malerier, samlinger af sølvtøj eller ægte tæpper.

Indbotestamentet giver dig sikkerhed for, at dine personlige ejendele bliver fordelt mellem dine arvinger i overensstemmelse med dine ønsker. Endvidere formindskes risikoen for konflikter mellem dine arvinger, da et indbotestamente fjerner usikkerhed om, hvordan de personlige effekter skal fordeles.

Børnetestamente

Hvis du/I har børn under 18 år, vil du/I sikkert gerne give dem de bedste muligheder for en tryg opvækst. Med et børnetestamente får du/I indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dine/jeres børn, hvis du/I afgår ved døden, før børnene er fyldt 18 år.

Det er Familieretshuset, der afgør, hvem der får forældremyndigheden, men du/I kan have afgørende indflydelse på beslutningen ved at udarbejde et børnetestamente.

Vi anbefaler, at man taler med og er enig med den eller de personer, som man ønsker skal overtage forældremyndigheden, så de er klar over det ansvar, der pludselig kan påhvile dem. Vi anbefaler endvidere, at ønsket begrundes, særligt hvis man ønsker at udelukke en biologisk forælder.

Der er ikke nogen specifikke krav til, hvordan et børnetestamente skal se ud eller oprettes. Det kan laves som et selvstændigt dokument, eller indgå i et testamente. Børnetestamentet bør dateres og underskrives.